Fra start til slut 4

Så er jeg nået til det næste trin, trådmalingen, det jeg kalder trådmaling ihvertfald. Der er mange forskellige betegnelser, nogle kalder det trådbroderi, andre trådtegning, jeg synes at jeg maler med tråden, laver spor som en pensel ville gøre hvis det var maling. Her på Vespaen, der tænker jeg på faconen af Vespaen's forskellige dele, jeg prøver at lægge tråden så den skaber eller understreger de naturlige linjer den har. Jeg forsøger også at finde en tråd der matcher mest muligt, jeg har valgt at bruge Omni fra Superior Threads, den er mat og det foretrækker jeg her, tråden skal ikke gøre opmærksom på sig selv. Man kan sagtens bruge den samme farve/ tone tråd på flere områder, både lysere til mørkere områder, stoffarven vil spille ind og tråden vil spille med. Man behøver altså ikke at have et kæmpe arsenal af farver og toner i tråd, men et bredt udvalg gør det unægteligt lidt nemmere og meget sjovere.

  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •