Ice dyeing/ stoffarvning med is

Stoffarvning med is/ ice dyeing

 Jeg synes farvning med is er helt fantastisk, absolut uforudsigeligt. I mit allerførste forsøg, der brugte jeg en sort og en gul farve og forventede noget meget dramatisk, ihvertfald noget med sort. Det var det stik modsatte, det var meget grønt og gult og meget forårs agtigt. Det var et meget flot stykke stof, men jeg skulle lige sunde mig et øjeblik, skuffelsen blev til positiv overraskelse.

Så er du klar til at blive overrasket og slippe kontrollen, så er her en beskrivelse af, hvordan jeg farver med is. Der er kun én fare, som jeg ser det og det er, at man kan risikere at blive afhængig, så er du advaret!

 Jeg har valgt et antal farver ud, som jeg skal bruge i et nyt projekt, planen er at det bliver til en serie af collager. Udover de is farvede stoffer, skal jeg også bruge andre slags, både hjemmefarvede og købte stoffer, samt forskellige typer af stof. Der kommer derfor også en beskrivelse af, hvordan jeg farver stof i mikro ovnen og hvordan jeg laver rust farvning. Så bliv hængende! Kom igen!

Jeg bruger de samme farver til farvning i mikro ovnen, som jeg har brugt til is farvningen.

 

Jeg bruger Dharma fiber reactive dyes,  fra www.dharmatrading.com , men man kan også købe Procion MX farver hos www.spektrumtextil.dk . Navne på de farver jeg bruger, jeg har brugt tre ad gangen pr stofstykke:1 Amber waves/ Rust brown/ Marigold. 2 Charcoal gray/ Brushed steel/ Misty gray. 3 Safari gray/ Brazil nut/ Ecru. 4 Pomegranate/ Blue gray/ Bahama blue. 5 Pagode red/ Herbaceous/ Glacier blue 6 Muir green/ Seafoam/ Truffle brown.

Det stof jeg har brugt her er en bomuld/ satin, det specielle ved den er, at den skinner på den ene side og er mat på den anden. Jeg bruger også noget ostelærred, det har jeg købt i Stoff&stil. Alle stofferne skal ligge i blød i en Soda opløsning før farvning. Stof, Procion MX farvepulver og soda kan købes hos www.spektrumtextil.dk . Jeg har her klippet stofferne i ca 70X70 cm, stoffet er 145 cm bredt.

 

  1. Sigten som stoffet skal ligge i er placeret på en spand, stoffet tages op af soda opløsningen, efter at have ligget i blød i ca en halv time. Man kan folde eller krølle stoffet på forskellig vis, og derved opnå forskellige virkninger af farvningen på stoffet. Stoffet lægges i sigten og jeg har lagt et mindre stykke ostelærred ovenpå (som også har været i soda opløsningen), det er for at fange eventuelle farveklumper, så de ikke laver ”pletter” på stoffet, men de vil også være brugbare i mine collager.
  2. Så skal stoffet dækkes af isterninger og her drysses farvepulveret på, det er en god idé at have maske og handsker på, når du arbejder med pulveret. Jeg har brugt ca 2-3 strøgne teskefulde (plastik teske) pr sigte, bruger du ”for lidt” får du hvide områder på dit færdige stofstykke (måske du gerne vil have hvide områder?), for meget så spilder du bare pulveret. Der er grænser for hvor meget farve stoffet kan optage.
  3. Så skal det bare have lov til at stå til isen er smeltet, og så er det tid til at skylle, der skylles til der ikke løber mere farve ud. Hæng stoffet til tørre og stryg det når det er tørt. Strygningen er ikke for at det skal se pænt ud, men for at fixere farverne og så en tur i vaskemaskinen og endnu en gang strygning, denne gang for at det skal se pænt ud og være klar til brug. Når jeg har farvet et større antal, så vasker jeg det altsammen sammen. Jeg hælder en god sjat eddike i sammen med sæben, det har (endnu) ikke skabt nogen problemer for mig, med afsmitning af farve. Har jeg kun lidt at vaske, får det en kort tur, ellers det længere forløb på 40 gr. 
  4. Jeg håber du synes det er lige så spændende som jeg og, at jeg har beskrevet processen klart nok. Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til mig på mail: paaske.tina@gmail.com
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •